pålidelige håndværkere året rundt
Pressemeddelse pr. 1. juli 2025
Ejerskifte i Østjysk VVS Teknik ApS
Med ændring i ejerkredsen og ledelsen tager Østjysk VVS Teknik ApS næste skridt i virksomhedens udvikling. Kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere kan se frem til nye kompetencer og styrkelse af ledelsen – uden at gå på kompromis med den velkendte kvalitet og service.
Østjysk VVS Teknik ApS tager hul på et nyt kapitel. Efter års tæt samarbejde – der begyndte med fusionen mellem Hymøller VVS ApS og Chr. Sørensen VVS ApS – sker der nu et skifte i ejerkredsen, da virksomhedens strategi og fremtidige retning har sendt de eksisterende ejere i hver sin retning.
Kontinuitet og kvalitet med Søren Møller Josefsen
Østjysk VVS Teknik ApS bliver drevet videre af Søren Møller Josefsen, som udgjorde den ene af de tre tidligere ejere og var selskabets direktør.
Søren Møller Josefsen er kendt blandt kunderne for sit solide håndværk, sin passion for faget og sin evne til at levere opgaver som aftalt – til tiden og i høj kvalitet.
Ny partner med fokus på udvikling
Kristian Rødgaard-Pedersen træder ind i ejerkredsen og ledelsen og vil fremover fokusere på at optimere driften og udvikle virksomheden sammen med Søren. Kristian bringer erfaring og kompetencer inden for ledelse, udvikling og optimering med sig.
”Med Kristian får vi tilført stærke kompetencer inden for ledelse og udvikling. Det giver mig mulighed for at fokusere på det gode håndværk og kunderne, mens vi sammen kan løfte både forretningen og vores medarbejdere.” udtaler Søren Møller Josefsen.
Samme høje standard for kunder og samarbejdspartnere
”Jeg træder ind i en utrolig spændende forretning med et stort fokus på at overholde aftaler og levere et godt stykke arbejde til kunderne. Det er nogle af Sørens helt store styrker – den gode relation til kunden og at levere det aftalte til tiden. Dét er vigtige værdier, som jeg fuldt ud deler. Vi har et rigtig godt snit på kompetencerne – og vi står sammen meget stærkt til at kunne udvikle forretningen.” fortæller Kristian Rødgaard-Pedersen.
De to ejere har lagt en klar plan for den videre udvikling af virksomheden.
Østjysk VVS Teknik ApS vil fortsat tilbyde professionelle VVS-løsninger til både erhverv og private. Kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere vil opleve kontinuitet i den daglige drift og kvalitet – og kan fortsat forvente den samme høje standard, som virksomheden er kendt for.
For nærmere information eller spørgsmål kontakt:
Søren Møller Josefsen: 28 19 84 86
Kristian Rødgaard-Pedersen: 26 85 08 11